|
Selve spillet
I DJEEO spillene gælder det om at score flest mulige points på tid.
Deltagerne samarbejder på hold, og er fordelt på roller som agenter
og kontrolrums-spillere. Sammen har holdet to hovedopgaver: Finde
virtuelle poster udenfor og løse flest mulige opgaver korrekt.
Agenternes primære opgave er, at nå frem til posterne med
vejledning fra spillerne i Kontrolcenteret (rum med PCer og
storskærme). Holdet kommunikerer sammen via mobiltelefoner (som
udstedets af Ballerup eventcenter). Agenterne er udstyret med en
GPS tracking enhed/ GPS-sender, som hele tiden sender deres præcise
geografiske position. På PC-skærmen kan spillerne i kontrolrummet
hele tiden se hvor agenterne befinder sig. Undervejs fra post til
post skal holdet løse opgaver i fællesskab. Her kræves et tæt
samarbejde og god kommunikation mellem agenterne og spillerne
indenfor, som hver især ligger inde med forskellige informationer,
som er nødvendige at bruge for at løse opgaverne. Opgaverne kan
tilpasses så de matcher deltagernes niveau og interesser (Ballerup
eventcenter besidder langt over 1000 forskellige opgaver/svar).
Hvis det ønskes, kan I selv designe opgaverne der skal løses
under spillet.
Spillene har to halvlege afbrudt af en pause. I pausen samles
holdet indenfor, hvor de deler læringspunkter, diskuterer strategi
og gør klar til 2. halvleg. I 2. halvleg kan deltagerne bytte
plads, hvis det ønskes, så spillerne i kontrolcenteret løber
udenfor, og agenterne fra første halvleg nu sidder i
kontrolcenteret. Det hold som løser flest opgaver korrekt scorer
flest point og vinder spillet. Efter spillets afslutning foretages
en evaluering og vinderne kårres.
Introduktionsvideo
Herunder kan ses en introduktionsvideo til spillet:
|
|